Juleferien var dejlig. Jeres datter kom hjem på juleferie. Det var skønt at have hende tæt på i en hel uge, inden hun tog tilbage til den musikefterskole, som hun har gået på siden august sidste år. Det var også vemodigt, da I sagde farvel til hende nede ved togstationen. På den anden side, så var det også rart at vide, at hun kan klare den lange rejse alene. Og hvorfor skulle hun ikke kunne det? Hun er jo slet ikke den baby, som hun var for mange år siden.
Helstøbt ungt menneske
Hun er faktisk et helstøbt ungt menneske – med egne tanker og meninger. Det har I forstået nu, efter en juleferie med masser af diskussioner med hende. Om politik. Om filosofi og om musik. Jo. Det har været noget af en øjenåbner for jer at opleve hende her til jul. Hun har forandret sig meget. Eller har hun?
Hun går på efterskole i få måneder, og så kommer hun tilbage til jer som et helt nyt menneske? Nej, nu må I altså tage jer sammen. Hun har slet ikke forandret sig. Hun har dog fået skrællet noget af de beskyttende lag af sig, så hun nu tør stå frem og sige sin mening. Hun vil ikke længere bare lade sig tryne af dominerende personligheder eller svære ord, der bliver brugt i diskussionerne. Hun har fået sin selvtillid bygget op. Og hun har fået muligheden for at opleve personlige sejre, som hun kan bygge videre på.
Mere selvtillid
Hun har også opdaget, at hun kan meget mere, end hun troede. Og det har givet hende så stort et boost, at hun næsten ikke kan stoppes, når hun først har trykket på sin startknap. Hendes talenter er kommet op til overfladen. Og lige nu – takket være sin efterskole på Fyn – er hun ved at lære at administrere dem, så hun kan fungere godt i samfundet. Det er lige præcist det, I har oplevet her i julen: Hun har talt med og til jer som en dampmaskine. Hun har været ivrig og samtidigt ydmyg. Hun har grinet og grædt. Jo, det har været noget af en erfaring for jer. I troede jo ikke på det, da en bekendt fortalte jer, at det kunne ske.
10. klasse på efterskole har styrket hende
Men I må sande: Opholdet i 10.klasse på efterskole har hjulpet jeres datter til at turde vise, hvem hun er. Hun har fået selvtillid. Hun har udviklet sine talegaver. Hun har også fået sine egne meninger. Og ja, hun har fået venner, som hun savnede.
Er det negativt eller positivt? I spørger jer selv. Er det et rigtigt spørgsmål? Er det ikke snarere et spørgsmål om, at I også har lært noget om jer selv, imens hun har været på musikefterskolen?
I har fx lært, at I ikke skal være så dominerende i jeres børns liv, at de slet ikke tør stå frem og vise jer, hvem de er, og hvad de kan. At jeres datter nu kan det skyldes helt og alene, at hun går på efterskole og kan få lov til at prøve forskellige ting af dér.
