Juleferien var dejlig. Jeres datter kom hjem fra musikefterskolen på juleferie, og det var skønt at have hende tæt på i en hel uge. Det var også vemodigt, da I sagde farvel til hende nede ved togstationen, inden hun skulle tilbage til det liv, hun har levet siden august sidste år. På den anden side var det rart at vide, at hun kan klare den lange rejse alene – hvilket for blot nogle måneder siden ville have virket utænkeligt.
Et helstøbt ungt menneske
Hun er faktisk blevet et helstøbt ungt menneske – med egne velgennemtænkte holdninger og selvstændige meninger. Det har I forstået nu, efter en juleferie fyldt med masser af diskussioner. Om politik. Om filosofi. Om musik. Om verden, som hun ser den. Jo, det har været noget af en øjenåbner for jer at opleve hende her til jul. Hun har forandret sig betydeligt – eller har hun?
Man kunne let få det indtryk, at hun går på efterskole i få måneder og så kommer tilbage som et helt nyt menneske – som om der er sket en magisk transformation. Nej, nu må I altså tage jer sammen. Hun har slet ikke forandret sig på den måde. Det, der er sket, er mere subtilt og alligevel profundt: hun har fået skrællet noget af de beskyttende, usikre lag af sig, så hun nu tør stå frem og sige sin mening. Hun lader sig ikke længere uden videre tryne af mere dominerende personligheder eller blive skræmt væk af højt faglige ord i diskussionerne. Hun har fået sin selvtillid bygget op, trin for trin, gennem små og store udfordringer på efterskolen. Og hun har fået muligheden for at opleve personlige sejre – både musikalsk, socialt og personligt – som hun kan bygge videre på i årene, der kommer.
Opdagelse af nye evner og øget selvtillid
Hun har også opdaget, at hun kan meget mere, end hun troede – både musikmæssigt og menneskeligt. Og det har givet hende sådan et boost til selvtilliden, at hun næsten ikke kan stoppes, når hun først har trykket på sin startknap. Hendes talenter er kommet op til overfladen, hvor de kan ses og høres. Hendes veninder og klassekammerater ser det. Lærerne ser det. Og nu ser I det også hjemme ved julebordet.
Takket være sit ophold på efterskolen på Fyn er hun ved at lære at administrere sine evner og sin energi, så hun kan fungere godt i samfundet uden at miste det, der gør hende til hende. Det er præcist det, I har oplevet her i julen: Hun har talt med og til jer som en dampmaskine. Hun har været ivrig og samtidig ydmyg. Hun har grinet højt og grædt virkelige tårer. Jo, det har været en intens og berigede erfaring for jer – noget helt tredje end det normale familieliv. I troede jo ikke på det, da en bekendt tidligere fortalte jer, at sådan kunne det gå.
10. klasse på efterskole som vendepunkt
Men I må sande sandheden: Opholdet i 10. klasse på efterskolen har hjulpet jeres datter til at turde vise, hvem hun virkelig er. Hun har fået selvtillid til at træde frem. Hun har udviklet sine talegaver betydeligt. Hun har også fået egne, gennemtænkte meninger – ikke bare gjengangere af det, hun hørte derhjemme. Og ja, hun har fået venner, som hun savnede dybt.
Når I ser alt dette, må I spørge jer selv: Er det negativt eller positivt? Og endnu vigtigere – er det ikke snarere et tegn på, at I også har lært noget væsentligt om jer selv, imens hun har været væk på musikefterskolen?
I har for eksempel lært, at I ikke skal være så dominerende i jeres børns liv, at de slet ikke tør stå frem og vise jer, hvem de er, og hvad de kan. At jeres datter nu har fundet modet til at gøre præcist det skyldes helt og alene, at hun går på efterskole og har fået lov – og rum – til at prøve forskellige ting af der. Uden jer i nærheden. Det er både svært og vidunderligt at acceptere som forælder.
