Det blev ikke så meget fridag, som jeg havde planlagt i går. Vores naboer havde for længst fortalt, at deres søn i går skulle op i det sidste eksamensfag, hvorefter alle de nybagte studenter i hans klasse skulle ud på den traditionelle eksamenskørsel rundt til nogle af hjemmene, hvor der ville blive budt på både lidt spiseligt og noget drikkeligt, og vores nabo var et af de hjem, der skulle besøges.
Det var tilfældigt, at jeg havde valgt at holde fri den dag, og jeg havde glædet mig til at få gjort noget ved haven, men jeg fik nu et lille afbræk i arbejdet. Der skete nemlig det, at den lastbil, der var hyret til dagens kørsel med studenter, valgte at få motorstop, netop da den ankom til vores villavej.
Chaufføren forsøgte ihærdigt at få maskineriet i gang igen, men det lykkedes ham ikke, og det var faktisk noget værre skidt, for lastbilen holdt nu midt på villavejen, så det var umuligt at passere den.
De nybagte studenter sprang ned fra ladet for at skubbe køretøjet ind til siden, og jeg følte mig forpligtet til at give en hånd med. Det lykkedes også at få den ind til kantstenen, hvorefter chaufføren ringede hjem til sit firma og fortalte om problemerne.
Vognmandsfirmaet lovede at sende en anden lastbil, så dagens studenterkørsel kunne fortsætte efter planen. Der gik en rum tid, før den ankom, så de nybagte studenter fik et ekstra langt ophold inde hos vores naboer, men jeg kunne høre, at de hyggede sig.
