Jeg bor i en lille lejlighed i Lyngby. Tæt på Lyngby station. Det er nemt for mig at komme til og fra arbejde. Og jeg har rigtigt gode indkøbsmuligheder. Jeg skal bare gå 5 minutter, så er jeg nede ved slentregaden, hvor jeg kan gå i tøjbutikker, til slagter eller købe chokolade, smykker, legetøj, eller hvad et nu er, jeg har brug for. Det er en fordel, når man har et fodboldhold af børnebørn, som man skal købe julegaver til. Og det er min største fornøjelse i løbet af året: At købe julegaver til dem. Og ja, det er rigtigt nok, jeg har sådan ca. også brug for at købe mindst én fødselsdagsgave om måneden. Sommetider 2. Det er naturligvis også en fornøjelse for mig at købe fødselsdagsgaver til mine børn og børnebørn.
Pakke ind
Det, som ikke er en fornøjelse, er, at jeg altid ender med at bede ekspedienterne om at pakke gaverne ind i gavepapir. Det gør de meget gerne for mig. Jeg er ikke så fingernem. Men når jeg så kommer hjem, så finder jeg ud af, at jeg ikke selv ville bryde mig om at få en pakke, der er pakket ind i netop gavepapiret, som de har i butikken. Og så beslutter jeg mig for, at jeg godt kan bruge mine gigtplagede hænder til at pakke gaven ind selv. Men, og der er et stort ”men” her: For at købe pænere gavepapir er jeg nødt til at gå et langt stykke. Og det er trættende for mig. Jeg er jo ikke så mobil længere. Så jeg skal væbne mig med mod og kræfter til at komme ned til boghandleren, som har det pæneste gavepapir. Og de fineste fødselsdagskort.
Jakodan er bedst
Når jeg endelig kommer derned, så køber jeg derfor altid rigeligt med emballage fra Jakodan, så jeg ikke behøver at gå så langt igen snart. Det kan måske virke lidt kedeligt for mine børnebørn, at de kan genkende gavepapiret fra måned til måned. Det må de altså bare finde sig i. Og oftest er det jo indholdet, de er mest interesserede i. Du har måske læst denne allerede?
Fineste genbrugspapir
I år har jeg dog gjort det, at jeg har købt ekstra meget gavepapir. Det meste af det er lavet af genbrugspapir. Det er miljøvenligt. Vi skal jo passe på vores miljø. Og jeg kan se, at jeg ikke behøver at skulle gå den lange vej ned til boghandleren i år. Jeg har gavepapir liggende fra de sidste par måneder. Det må være fint nok. Og dog. Jeg skal til boghandleren alligevel. Jeg skal købe fint bånd til julegaverne, og jeg skal finde nogle af de der ´til og fra´ klistermærker. Mine hænder kan ikke holde på en saks i så lang tid ad gangen, så jeg kan ikke selv lave dem, sådan som jeg plejede. Men jeg kan godt skrive navne på klistermærkerne. Jeg skal bare have de rigtige briller på. Og en god kuglepen, der ikke er ved at løbe tør for blæk. Måske kan jeg også finde nogle ekstra klistermærker – sådan med julestjerne og hjerter på og så dekorere gaverne lidt finere.
