Hvis du ligesom jeg har et barn, der brændende ønsker sig noget, ved du også, at det kan være svært ikke at give efter for ønsket. Nogle kalder det forkælelse, men uanset det: Vi elsker jo at glæde vores afkom, ikke? I mit tilfælde er der tale om en steddatter, men det ændrer jo ikke på tingene. Og hun har gennem lang tid ønsket sig en synthesizer – et ganske fromt ønske taget i betragtning, at hun ER ganske musikalsk. Så jeg gav efter – og fik en lærestreg!
Ingen synthesizer uden høretelefoner
Jeg bestilte en synthesizer på nettet, for det er både nemmere og billigere, og vi kender jo allerede Danguitar i Grenå, der i dag vist er den største musikbutik, vi har i Danmark. Jeg fandt den rigtige synthesizer til hende her: https://www.danguitar.dk/musikinstrumenter/tangent-instrumenter/synthesizere
Så langt – så godt. Det blev en Yamaha i øvrigt, for jeg kunne sgu ikke lade være. Jeg brugte jo en stor del af min egen ungdom på nakken af en Yamaha FS-1 knallert 🙂
Den flotte synthesizer ankom, datteren fik den, skreg som en stukket gris som den slags teenagere jo gør det – pakkede den ud, satte den til og… Nå ja – min hustru og jeg så på hinanden og konstaterede, t vores liv var ændrede. Hold nu kæft for en larm!
Hovedtelefoner
Hun spillede skam smukt – når hun altså spillede almindelig musik. Men det meste af tiden gik med at eksperimentere med den ene mere syge lyd efter den andne. Det løs så voldsomt, at selv rapmusik lyder melodisk i sammenligning med. Slemt var – rigtig slemt. Og vi var også lidt bekymrede for, hvad naboerne ville sige.
Der var kun én ting at gøre: Vi måtte finde en løsning, så hun kunne spille uden at ødelægge vores nervesystem, hørelse og det gode naboskab.
Tilbage på computeren og ind på Danguitar.dk – direkte ind på afdelingen for hovedtelefoner – lige her. så var det bare om at finde nogle gode høretelefoner, der på en og samme tid kunne frelse os, give lillepigen den rigtige lyd – og som samtidig var komfortable nok til, at hun ikke tog dem af og brugte højtalere i stedet.
Dt gjorde vi, de kom – og nu er vi alle glade. Moralen i denne historie: Husk hovedtelefoner!
