Det er altså noget værre rod det her med at skulle sørge for, at min mor får den erstatning - ⓘ -, hun har krav på. Sagen er den, at hun blev indlagt på hospitalet for godt et års tid siden. Hun havde nogle kvaler med tarmsystemet. Lægerne sagde, at det er en meget almindelig sag, og at med penicillin og forsigtig kost, så ville hun være på fode igen om få uger. Så hun kom hjem med en hel del recepter på penicillin som hun – det pligtopfyldende menneske, hun er – tog hver dag. Tre piller om dagen.
Hun fik det bare værre og værre. Hun havde nemlig ikke fået recepter til piller, der kan modvirke penicillinens skadelige påvirkninger i tarmsystemet. Hun tog pillerne i flere uger. Hun led af smerte over hård mave eller ræser-mave. Alt efter dagen og middagen hun havde spist dagen før!
Autoritetstro
Jeg fatter ikke, hvordan hun kunne holde det ud. Jeg forstår simpelthen ikke den autoritetstro, hun har udvist. I hvert fald blev jeg på et tidspunkt meget sur på lægerne. Vi havde ringet til dem mange gange og fortalt, at tingene ikke blev bedre. Vi havde tigget og bedt dem om at undersøge om kosten og medicinen, min mor tog, var ok. Hver gang vi kontaktede dem, fik vi at vide, at alt var ok – og at det bare er et spørgsmål om tålmodighed. Men hvor tålmodig skal man være? På et tidspunkt løb min tålmodighed ud. Det er bestemt ikke nemt at have sin mor i telefonen hver anden time – grædende af smerte og bedende om, at jeg kommer og hjælper hende.
Fat i min advokat
Så jeg ringede til en advokat, jeg kender i Aabenraa: https://bjsj.dk/boligadvokat-aabenraa/ Til at begynde med kunne jeg høre, at han undrede sig meget over, hvorfor jeg ringede ham op. Men efterhånden som jeg fik ham forklaret, at min mor lider, og at jeg lider, og at vores liv er ved at blive en meget vanskelig gang, forstod han, at jeg bad ham om hjælp til at sagsøge nogle uansvarlige læger. Groft sagt!
Han er en besindig og forsigtig mand, men kunne godt forstå mit råb om hjælp. Han påtog sig derfor at undersøge mulighederne, vi havde. Og det gjorde han også. Han meldte tilbage til mig efter få dage. Han fortalte mig, at han synes, at vi skal søge om patienterstatning, fordi lægerne ikke har været grundige nok i deres ordinering af medicin. Han forklarede mig, at vi har gode chancer for at kunne få erstatning. Han forklarede dog også, at vi ikke kan regne med at få erstatning for svie og smerte. En sag imod lægerne vil være meget svær at gennemføre med succes, sagde han.
Erstatning måske
Jeg er sådan set ligeglad med, om vi kan få erstatning eller ej. Det vil naturligvis være rart at få. Men det vigtigste er, at min mor får det godt, og kommer væk fra smerterne. Og hvis jeg får mulighed for at sagsøge lægerne for deres ligegyldighed, så vil jeg gøre det. Det ved min advokat også udmærket godt. Jeg håber, han vil støtte mig, hvis det bliver aktuelt.
