Forleden læste jeg en artikel, som ikke gjorde andet end at fastslå det, som alle godt ved: Vold i hjemmet er steget meget i det sidste år. Mest fordi mange mennesker har været tvunget til at være i samme stue bogstaveligt talt. De små ’pusterum”, såsom arbejde, aktiviteter i foreninger m.m., der ligesom løftede presset af i et svært samliv, blev fjernet, da vi røg ind i lockdown allerede tilbage i marts sidste år. Tal fra en national enhed fortæller, at i løbet af den første uge af lockdown fik hotlines i Danmark dobbelt så mange opkald og anmodninger om henvisninger til et krisecenter. At tallet så faldt i de efterfølgende uger, kan have noget at gøre med, at det for nogle voldsofre er / har været svært at komme til en telefon - ⓘ - for at få hjælp.
Megen vold
Tallene, jeg så fra en undersøgelse, viste, at der er ca. dobbelt så mange kvinder som mænd, der er udsat for vold. De sidste tal, jeg har kunnet finde, er fra 2018. Den fortæller, at mere end 38.000 kvinder og 19.000 mænd bliver udsat for vold. Hvis man tænker lidt logisk, så betyder det, at der i dag findes omkring 115.000 voldsramte*, som har brug for hjælp. Godt 75.000 tusind af dem er kvinder. Men findes der så mange pladser på de eksisterende krisecentre, at de alle kan få hjælp? Nej.
Derfor vil jeg gerne gå i kamp for, at der skal afsættes større beløb til både private og offentlige centre, der varetager den opgave, det er at hjælpe voldsramte mennesker videre. Og vi taler ikke kun om voksne – men også børn. Jeg går absolut ind for, at der skal etableres flere centre. Især i storbyerne, hvor det har vist sig, at presset er størst. (Af indlysende grunde.) Og hvorfor mener jeg, så at der skal flere krisecentre til?
Svære tider forude
Fordi jeg tror ikke, at vi slipper ud af den her pandemi, sådan med et snuptag, der hedder vaccination. Vaccinationen vil hjælpe os til at kunne få dele af vores hverdag tilbage. Men vi må indse, at vi skal lære at håndtere vores hverdag på andre måder: Mange af os vil vedblive med at skulle arbejde hjemmefra, også når smittefaren ikke eksisterer mere om nogle år. Og det tager tid for os at lære det. Nogen af os lærer hurtigt. Andre lærer lidt langsommere.
Nogle af os vil blive tvunget til at leve i et forhold, hvor vold lige pludseligt kommer ind i forholdet, fordi en af partnerne ikke kan håndtere den nye hverdag. Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan vi håndterer pludselige og store forandringer i vores hverdag. For nogle vil det tage flere år, førend volden viser sig. For andre viser den sig meget hurtigt. Jeg er virkeligt alvorligt bange for, at vi kun har set toppen af isbjerget. Og hvis vi ikke tænker på det nu, så vil det være katastrofalt, for mange mennesker, og for vores samfunds økonomi.
*: Voldsramte: Her forstået som mennesker, der har været udsat for fysisk, psykisk eller økonomisk vold.
