Jeg har et af verdens bedste jobs. Jeg er godt nok uddannet musiker fra konservatoriet, men med alle de nedskæringer i kultursektoren, så er det svært at finde job - ⓘ - som musiker. Jeg kunne ellers godt tænke mig at spille i det lokale orkester. Som violinist. Jeg er god. Og jeg holder min kunnen ved lige. Men for at overleve har jeg fundet et job i en musikforretning. Og det er skægt. Jeg ved meget om musik og nyder at tale med kunderne, der kommer om det. Vi får tit en god snak om et album, der lige er udkommet – eller om et nyt band.
Det er menneskerne
Men det er sådan set ikke alle samtalerne, jeg har med kunderne, der holder mig interesseret i jobbet. Nej. Det er de mennesker, jeg møder. For jeg møder mange forskellige mennesker. Ja, det er rigtigt nok, at vores kunder for det meste er unge mennesker, der ønsker sig en elektrisk guitar. Jeg forsøger at vejlede dem bedst muligt. Men jeg møder også mange andre typer.
Begynderguitar
Fx forleden. Der kom en ældre dame ind i forretningen. Hun ville gerne se på en begynder guitar. Den skulle være en gave til hendes barnebarn. En dreng, der fylder 9. ”Han er vild med rock”, sagde hun. ”Men jeg tænker, at han først skal lære at spille på en akustisk guitar”. Jeg kunne ikke være mere enig med hende. Selvom det er muligt at springe over den del af en guitarists uddannelse, så vil der altid komme et tidspunkt, hvor en guitarist vil ønske sig, at han eller hun har lært at spille på en akustisk.
”Jeg så Deres reklame i den lokale avis: ”Begynder guitar – købes og sælges”, så jeg tænkte, at De måske har en billig begynder guitar, som jeg kan give mit barnebarn?” Kvinden var meget formel. Og det her med ”Deres” og ”De” var lidt uvant for mig. Jeg ignorerede den lidt bøvlede fornemmelse.
Ingen brugte lige nu
Jeg fortalte kvinden, at vi på indeværende tidspunkt ikke har brugte begynder guitarer til salg, men vi har nogle fine akustiske begynder guitarer, som ikke er så forfærdeligt dyre. Hun smilte til mig og sagde, at det ville være fint, hvis jeg kunne finde en i rimelig kvalitet, som hun kan købe. Jeg fandt en god en. Ikke den billigste, men heller ikke den dyreste. Hun købte den og bad om at få den pakket fint ind og sendt til den adresse, som hun gav mig. Jeg nikkede og fik det ordnet.
Hun takkede mig meget venligt og vendte sig for at gå. Inden hun trådte ud af forretningen, vendte hun sig om igen og sagde tak for hjælpen. Hun var glad for, at hun ikke blev nødt til at gå på DBA og lede under kategorien: ”Køb – salg – begynder guitar”. ”Det er jo meget forvirrende, og min tid er meget knap.”. Hun smilte og gik.
Det var fedt at få at vide. Og det var fedt at ekspedere en kunde, der kendte sine egne grænser. Lad os få nogle flere af dem.
