Dengang jeg startede på universitetet, skrev vi stadigvæk på skrivemaskiner! Ja, det gjorde vi altså – og de af os, som havde en elektrisk skrivemaskine, blev anset for at være nogle heldige asener. Det var ikke bare en detalje; det var en reel fordel, der gjorde arbejdet meget mindre træt. En manuel skrivemaskine var en fysisk anstrengelse over flere timer.
Efterhånden som jeg kom igennem studiet, begyndte computerne langsomt at indfinde sig. Når jeg skulle skrive speciale til min masters, havde vi alle sammen på holdet – eller næsten – fået adgang til pc’ere. Vi havde ikke selv råd til sådan en; som studerende er man ikke rig. Men universitetet stillede dem til rådighed, så vi var nødt til at dele dem. Vi booked Pc-tid, meget efter samme princip som man reserverer et mødelokale i dag. De blev kørt døgnet rundt – det måtte være det, for vi var for mange.
Blækpatroner og printer-desperation
Men størrelsen på vores gruppe var ikke det vigtigste problem. Vi havde én printer – 20 studerende skulle deles om 1 printer. Det var absolut ikke heldigt. Når man stod der kl. 4 om morgenen, fordi man skulle have printet et kapitel til specialet ud, og der ikke var blæk i printeren, så var man virkeligt på den. Blækpatroner kunne man ikke lige finde kl. 4:00 en onsdag morgen. Og en forelæsning ventede kl. 9:00 samme dag. Det blev til panik og irritation, selvfølgelig.
Jeg husker at jeg var nødt til at gå op til administrationen for at få printet mit kapitel ud, så jeg kunne komme videre med arbejdet. Det var ikke en elegant løsning – det var et udtryk for desperation. Man føler sig hjælpeløs, når teknologien ikke fungerer, og der er en deadline kl. 9 om morgenen.
I dag kan du bare aflevere opgaven via e-mail. Det er en sådan bagatel for jer, at I næppe indser, hvor transformativt det er. Arbejdsprocessen er ikke længere afhængig af fysisk infrastruktur, der kan fejle eller være utilgængelig. Det er en grundlæggende ændring i, hvad der kræves for at få sit arbejde gjort.
Fra mangel på computere til mangel på taknemmelighed
Og ja, jeg vil ikke moralisere, men vær taknemlig for, at dine forældre kan give et tilskud til din laptop. Den er i dag et nødvendigt værktøj – en forudsætning for at kunne være studerende. Men det har den ikke været altid. Faktisk ikke i særligt lang tid.
I dag har du mulighed for at printe via en cloud-service, så din opgave ligger klar til dig, når du har brug for den. Du kan bestille printerpatroner online og få dem leveret inden for få dage. Der er specialiserede webshops, der helt dedikeret handler med kontorforsyninger, og som tilbyder konkurrencedygtige priser. Du skal bare ikke lade det løbe fra dig på sidste øjeblik – det er lettere end at få administrationen ud af sengen kl. 4 om morgenen, men der er stadig valg at træffe.
Jeg ved godt, at alt dette virker som en selvfølge. Dine nærmeste venner har alle laptops. Du ser folk omkring dig arbejde digitalt uden at tænke over det. Men her er sandheden: det har simpelthen ikke altid været sådan. Mennesker gik på universitet med skrivemaskine som deres vigtigste værktøj. Computere var institutionens ejendele, ikke dine. Og printer-blæk var en knap ressource, der skulle forhandles om.
Når du afleverer en opgave på e-mail, eller når du bestiller printerpatroner fra dit værelse kl. 3 om morgenen, og de kommer til dig inden tre dage – gør det godt med at være bevidst om, at det er en helt ny verden. Teknologiens udvikling var ikke en langsom progression. For mange af os var det næsten pludseligt.
