Økonomisk knibe

0
Økonomisk knibe

Hun var i knibe. Økonomisk. Min kusine. Hun har altid levet over evne og havde brug for penge. Hun skulle bruge dem til at reparere en del af taget med, sagde hun. Jeg ved, at det ikke er helt løgn. Der skal isoleres under hendes tag, og den del af taget, som dækker tilbygningen, skal faktisk repareres. Det er en stor udgift for hende, og hun har bedt mig om at låne hende pengene til arbejdet.

Jeg har lånt hende penge

Tidligere har hun lånt penge af mig til at få sat et nyt køkken op. Det fik hun gjort, men udgiften var usandsynlig stor, og jeg opdagede, at hun også fik råd til at tage på ferie i Australien for de penge, jeg lånte hende dengang. Jeg blev temmelig sur på hende, fordi hun ikke fortalte mig hele sandheden: Jeg vil gerne låne nogle penge til at få køkkenet lavet og til at tage på ferie for. Havde hun sagt det, så havde jeg ikke lånt hende alle pengene, hun bad om. Ok, hun underskrev et pantebrev til mig, men alligevel. Og hun har faktisk betalt mig pengene tilbage. Uden renter!
Denne gang er jeg på vagt. Hun beder mig om et lån på 500.000 kroner. Det er rigtigt mange penge. Selv i min økonomi. Hun har brugt de samme argumenter om, at hun giver mig pantebreve og selvfølgelig betaler pengene tilbage, når hendes forretning går godt igen.

For mange penge

Det er jeg ikke i tvivl om, at hun vil. Men en halv million kroner er altså overdrevet. Taget koster måske omkring 350.000 kroner – hvad skal hun bruge de sidste 150.000 til?

Selvom jeg har prøvet at spørge hende om det, får jeg ikke noget rigtigt svar. ”Det er sådan til at få sat nogle småting i stand i forretningen, du ved. Male interiøret og få den givet et nyt look. Jeg skal jo være med på moden.” Jeg synes ikke svaret, er helt fyldestgørende. Men selvom jeg har spurgt hende direkte, om hun planlægger en dyr ferie igen, så får jeg ikke et ordentligt svar. ”Jeg er jo også nødt til at stille lidt kapital, så jeg kan købe nye varer til forretningen.” Aha. Så du skal altså rejse. (Hun sælger møbler og brugsgenstande, som hun importerer fra et eller andet sted i Asien.) Kan du ikke bestille varerne og betale dem via en bankoverførsel? Er det nødvendigt, at du rejser derud for at se varerne? Egentlig kan jeg godt forstå, at hun gerne vil se varerne, hun indkøber, men jeg synes, det er mange penge at bruge på at komme på møbeludstilling og indkøb for. 150.000 kroner rækker jo ikke til alle varerne, hun vil indkøbe.

Vi har haft adskillige diskussioner. Jeg vil gerne hjælpe hende, men hun skal være ærlig om det hele. Og jeg er i øvrigt træt af at skulle rende ned til fogeden, så jeg kan få pantebrevet tinglyst.

Så jeg har bedt hende om at sende mig en kopi af tilbuddet for tagarbejderne, hun har fået fra håndværkerne. Jeg vil låne hende pengene til dem. Plus udgiften til en flybillet til møbeludstillingen. Opholdet og billetten til at deltage i udstillingen må hun finde penge til et andet sted. Om hun så skal tage et kviklån – jeg er faktisk ligeglad!