Privatøkonomi og online lån

0
Privatøkonomi og online lån

Danskerne bruger i snit mere tid på at læse tilbudsreklamer end på deres privatøkonomi. Anvendes tiden rigtigt på at optimere privatøkonomien giver det større økonomisk frihed.

Som uvildig økonomisk rådgiver er jeg mildest talt overrasket over, at danskerne i gennemsnit bruger 67 minutter om måneden på deres privatøkonomi, mens de i gennemsnit bruger 86 minutter om måneden på at læse reklamer ifølge en undersøgelse fra Forsikring & Pension fra 2010. Det store reklametidsforbrug ses også ifølge en anden undersøgelse fra Zapera for Grafisk Arbejdsgiverforening. Den viser, at 86 procent af danskerne skimmer eller i høj grad bruger reklamer til at planlægge indkøb efter.

Sådan bruger du bedst tiden på din privatøkonomi?

Nu er jeg helt klart tilhænger af, at man bør lægge et budget. Men når tidsforbruget på reklamer og privatøkonomi holdes sammen, at 71 procent af danskerne lægger budget og kun 25 procent følger det til punkt og prikke ifølge Forsikring & Pension, er jeg overbevist om, at tiden kunne være anvendt langt mere optimalt på lån, pension og investering. Og når analysen samtidig viser, at banken er danskernes vigtigste kilde til viden om privatøkonomi, mener jeg, at indicierne for at danskernes privatøkonomier kan optimeres er meget overvældende!

Mogens Bjerre er i Berlingske for nylig blevet citeret for at sige, at reklamer kan fungere som familiens samlingspunkt og en hyggestund, og det er naturligvis ikke pointen med denne artikel at fjerne denne hyggestund. Derimod er det pointen at vise, at bruges tiden rigtigt på privatøkonomien, kan man skabe større overskud og økonomisk frihed. Det giver færre bekymringer og forhåbentlig endnu flere hyggestunder.

Om vi bruger for meget eller for lidt tid på privatøkonomi er svært at svare på, men vi bruger den helt sikkert ikke optimalt – netop fordi den primære kilde til viden om privatøkonomi er banken, hvor du køber finansielle produkter og ikke gode råd om din økonomi. Og dernæst fordi kun 25 procent følger det budget præcist, som de tilsyneladende har brugt meget tid på at lave, og fordi budgetlægning ikke direkte giver lavere renter eller investeringsomkostninger.

Her skal du lede efter besparelser

Et sted hvor der ofte kan spares penge er på familiens boliglån eller realkreditlån. Mens realkreditlån er noget mere komplicerede, skal der ofte ikke de store analyser til for at finde frem til, at banklånet i boligen kan findes til en lavere rente i en anden bank. Grafikken viser, at der ved at gå fra 7 til 5 procent i rente på boliglånet med en gæld på en halv million kan spares tæt ved 100.000 kroner efter skat over 20 år.

Renteudgifter efter skat på lån på 500.000 over 20 år

Hvad koster det mon af tid at finde en billigere bankrente med de internettjenester, der findes til den slags samt bankers prislister på deres hjemmesider? Ikke mere end fem timer om året vil jeg påstå. Hvis man alene bruger fem timer og sparer 100.000 kroner over 20 år, må det groft set give en timeløn på 1.000 kroner – efter skat! Det nægter jeg at tro på, at man kan hente på at læse tilbudsaviser.

Spar penge på din realkreditlån

Realkreditlån er et også oplagt sted at spare penge. I grove træk har halvdelen af danskerne fast rente. Sagt med andre for er der købt en forsikring mod højere renter. Men gang på gang støder jeg på mennesker, når jeg rådgiver, der har købt en ”renteforsikring”, de ikke har brug for. Folk med ejerlejligheder og sommerhus har ofte ikke brug for denne forsikring. I snit bor folk i ejerlejligheder i 10 år, mens et fastforrentet lån har fast rente i 30 år. Det er overforsikring, og her kan der let spares 100.000 kroner over en årrække på et lån på et par millioner.

Spar penge på pension og investeringer

Mindst ligeså store muligheder er der for at tjene penge på pensionen og investeringerne. Her er det dog bare en kende sværere at finde ud af, hvad man egentlig betaler i omkostninger, og hvor meget risiko man bør tage i jagten på et højere afkast. Risikoprofiler ændrer sig over tid, når man investerer, og ens økonomi ændrer sig i takt med at man betaler lån af, skifter job og stiger i løn. Det åbner mulighed for at investere pensionen mere optimalt. Brug gerne tiden på at undersøge investeringer og lav dem om – det er en langt bedre timeløn end reklamelæsning.

Måden at gøre din pension interessant

For at motivere dig selv lidt, kan du lave et lille tankeeksperiment for at gøre pension interessant. Hvad nu hvis du i dag kan optimere dine pensionsinvesteringer og indbetale mindre, så du har mere til forbrug i dag og ligeså meget til forbrug senere? Eller frækkere sagt: du kan komme til at spise flere hummere i dag uden at spise færre hummere senere, men det er ikke i tilbudsaviserne, at du skal lede efter billige hummere – det er på pensionsopsparingen, lånene og investeringerne!

Kilder: TrygtBank