Flere og flere mennesker i Danmark bliver sygemeldt på grund af stress. Endnu flere mennesker siger selv, at de har stress. Og ja, hverdagen - ⓘ - kan være meget stressende. Men der er en vigtig forskel på at have travlt og så at have stress. Stress er nemlig fysiologisk – det er ikke bare et spørgsmål om travlhed. Man bliver simpelthen syg, fordi kroppen reagerer på en måde, som den ikke er designet til at opretholde i længere tid. Kroppen fortæller, at nu er det nok. Man kan mærke det – og hvis man ikke selv kan mærke det, så kan de mennesker, man er sammen med mærke det.
Travlhed eller stress?
Travlhed, derimod, er en overbevisning. Det er med andre ord noget psykologisk – en idé om, at man har mange opgaver og lidt tid. Den kan være stressende, men i sig selv er travlhed ikke en fysiologisk tilstand. Dog – forbliver idéen om, at man har travlt længe, kan den udvikle sig til rigtig stress.
Det kan være meget svært at kende forskel på travlhed og stress. Og det er nok derfor, at rigtigt mange mennesker siger, at de er stressede, selvom de i virkeligheden bare er travle. Grænsen mellem travlhed og stress er hårfin og varierer enormt fra menneske til menneske. Nogle mennesker kan tåle at have travlt i længere tid end andre, fordi deres ressourcer, deres personlige håndteringsevner og deres evne til at finde hvile er forskellige.
Hvad sker der med kroppen, når vi får stress?
Når du udsættes for stress, sætter din krop sig i alarmberedskab. Dit nervesystem aktiveres, og kroppen begynder at producere stresshormoner som adrenalin og kortisol. Denne fysiologiske reaktion var engang livsvigtig – den forberedte vores forfædre til at kæmpe eller flygte fra fare. I dag bruger vi sjældent denne energi på den måde, så stresshormonerne hober sig op i kroppen uden at blive “brændt af”.
På kort sigt kan denne reaktion være brugbar, især hvis du skal præstere noget ekstraordinært. Men hvis tilstanden strækker sig over længere tid, kan kroppen ikke finde tilbage til sin naturlige hviletilstand. I stedet befinder den sig i konstant alarmberedskab, hvilket kan føre til både fysiske og psykiske symptomer.
Tegn på stress
Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle mennesker oplever primært fysiske tegn: hovedpine, muskelspændinger, søvnløshed, træthed, fordøjelsesproblemer eller hjertebanken. Andre oplever mere psykiske tegn som koncentrationsproblemer, irritabilitet, angst eller rastløshed. Og mange oplever en blanding af begge dele – kroppen og sindet påvirker hinanden.
Det vigtige at forstå er, at stress ikke er en sygdom i sig selv. Det er en reaktion på, at omgivelsernes (eller dine egne) krav og forventninger overstiger de ressourcer, du har til rådighed. Det handler om en ubalance mellem det, du føler, du bør kunne, og det, du føler, du rent faktisk kan.
Flere faktorer spiller sammen
Der er ofte flere faktorer, som spiller ind, når vi får stress. Det kan være travlhed på arbejdspladsen i kombination med udfordringer i privatlivet. Det kan tænkes, at du fx går og bekymrer dig over privatøkonomien, fordi I er blevet ramt af en ekstra stor og uforudset udgift. Den bekymring kan så påvirke din daglige rutine både derhjemme og på arbejdet – du sover dårligt, bliver mere irritabel, og har mindre energi til at håndtere arbejdets udfordringer. Og så kan stress opstå, fordi du nu står i en situation, hvor dine ressourcer er helt opbrugt.
Stresscoaching som løsning
Derfor er det et vigtigt sundhedstegn, hvis du henvender dig til en specialist i stresscoaching, når du ikke helt kan overskue tingene. En stresscoach kan nemlig hjælpe dig med at komme af med stress. Eller endnu bedre – hun kan også hjælpe dig med at forebygge stress, før det udvikler sig til alvorlige helbredsproblemer.
Stresscoaching handler ikke kun om at lære at håndtere symptomerne. Det handler også om at forstå de dybere årsager til din stress – de mønstre, overbevisninger og vanemønstre, der holder dig fast i belastningen. En god stresscoach vil arbejde med både det akutte symptombillede og de langsigtede årsaksfaktorer, så du kan få både øjeblikkelig lettelse og varig forandring.
En anden måde at forstå det på er, at din livskvalitet ikke behøver at blive præget af stress, før end du søger hjælp og får det godt igen. Du kan være proaktiv og søge støtte, mens du stadig har energi til at arbejde med det. Det giver meget større mulighed for at skabe varig forandring.
Mere information og viden: https://lifeconsulting.dk/
