En af livets hårdeste oplevelser er, når nogen tæt på dør. Der er brug for hjælp fra omgangskreds, venner og familie og måske også brug for psykologhjælp – som her.
En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at lytte. Mange af os bekymrer os over, hvad vi skal sige, men det er faktisk mere vigtigt at vide, hvordan vi skal lytte. Ofte – i den bedste mening – undgår vi at tale om dødsfaldet eller skifter emne, når den afdøde nævnes. Men den sørgende har brug for at vide, at vi anerkender deres sorg. Ved at lytte åbent kan du få vigtig information til, hvordan du kan hjælpe. Tving aldrig nogen til at tale om det, men lad dem vide, at du er der og gerne vil lytte, hvis de gerne vil tale om deres tab.
Hvis den afdødes navn kommer op, så vær åben til at tale om det, i stedet for at skifte emne. Når det er passende, så stil spørgsmål til, hvordan det går. Spørg eventuelt” Har du brug for at snakke?”. Dermed lader du den sørgende vide, at du er er der til at lytte.
Accepter og anerkend alle følelser. Det er ok at græde, at blive vred etc. Prøve ikke at fortælle, hvordan de skal føle sig.
Vær også villig til at sidde i stilhed. Pres ikke den sørgende til at tale om det, hvis de ikke har lyst. Ofte kan det hjælpe blot at være sammen med andre mennesker. Tit er selskab, øjenkontakt, et klem af hånden eller et knus det, der skal til.
Mange gange har folk, der har mistet, brug for at tale om, hvordan deres afdøde døde – igen og igen. Vær tålmodig. Det er en del af deres sorgproces.
Har du andre råd til, hvordan du kan være der for en person i sorg?
