Forleden fik jeg endnu en ny ”friend request” på Facebook. Det var en gammel skolekammerat fra, dengang vi gik i folkeskolen. Han skrev en besked om, at han har ledt efter mig, men nu, med Facebook er det nemt at finde folk. Jeg har boet i udlandet i de sidste 30 år, så det var noget af en overraskelse at se hans ’request’. Jeg trykkede naturligvis ”confirm», og nu er vi i kontakt med hinanden.
På efterskole
Da det sådan ca. er 35 år, siden vi sidst så hinanden, har vi mange ting at fortælle. Dengang var vi kærester. I dag er vi hver især gift og har børn. Det er naturligvis et fokuspunkt, som vi fortæller hinanden om. Men han har fortalt mig, at, efter at jeg slog op med ham, tog han på teater efterskole og prøvede sine skuespiltalenter af. Det virkede ikke. Men efterskolen gav ham mange nye impulser og lyst til at prøve ting af.
Han skriver ofte til mig, at han synes, det var uretfærdigt, at jeg slog op. Men i dag er han glad. Har en dejlig kone og 3 børn fra 2 tidligere ægteskaber. Hovsa. 3 ægteskaber, 3 børn og bebrejdelser over for mig, fordi jeg slog op i sin tid. Dengang var vi bare ikke længere på samme bølge, mener jeg. Det har jeg skrevet til ham. Og jeg har spurgt ind til det her med teater efterskolen. Jeg kan ikke huske, at han var særligt interesseret i skuespil og dans, sådan som jeg var.
Han har svaret mig helt ærligt, så har jeg ret: Han var ikke interesseret i teater og musik og dans. Men da jeg slog op med ham besluttede han sig, for at ingen kvinde i hans fremtidige liv skulle få lov til at gøre det, fordi han ikke ved noget om det.
Imponerende. Jeg havde ikke ord til at svare ham. Men jeg synes, at det er imponerende, at man som 15-årig tager sådan en beslutning.
Nye venner på skolen
Han fortalte mig, at han mødte mange nye venner på efterskolen, og at de stadig har kontakt til hinanden. I en svær stund for ham var der én af dem, som hjalp ham igennem problemerne med at finde et nyt job - ⓘ -. Han fortæller mig også, at en af hans venner fra teater efterskolen i dag er en berømt og succesfuld skuespiller. Han og hans kone får altid gratis billetter til premiererne på stykkerne, han spiller med i.
Jeg fortæller ham om mit liv her i landet. Om min mand og vores børn. Jeg fortæller ham om alle rejserne, vi har været på om vores karrierer og hverdagsliv. Det er meget fint, at vi har fået kontakt til hinanden igen. Det har vi begge bekræftet. Vi har aftalt, at vi skal ses, når enten jeg og min mand er i Danmark, eller når han og hans nye viv skal på en lille ferie - ⓘ -.
Jeg har tænkt meget over det, han har skrevet med at tage på efterskole. Det har åbenbart bevirket, at han er meget ærlig og direkte. Det er rart. Jeg ville ønske, at unge mennesker her i landet kunne få samme mulighed.