Den finansielle krise i 2008 og 2009, samt de markante fald i aktiekurserne, har understreket vigtigheden af risikospredning. Men over de seneste årtier er de finansielle markeder blevet stadig mere sammenvævede på global plan. Det rejser et naturligt spørgsmål: hvordan opnår man rent faktisk effektiv risikospredning i praksis? Er det tilstrækkeligt at købe nogle få svenske aktier til dine danske favoritter, eller ville udenlandske statsobligationer være et mere fornuftigt valg?
Hvordan varierer forskellige investeringer sammen?
For at kunne sprede risikoen intelligent, skal vi først forstå, hvordan forskellige aktivtyper bevæger sig i forhold til hinanden. Tabellen herunder viser afkastsammenhængen mellem forskellige investeringer og globale aktier siden 1999.
| Indeks over aktiver | Afkastsammenhæng med globale aktier siden 1999 |
| Globale statsobligationer | 27 % |
| Europæiske virksomhedsobligationer | 45 % |
| Lange amerikanske skatkammerbeviser | -20 % |
| Amerikanske virksomhedsobligationer | 32 % |
| Statsobligationer fra udviklingslande | 58 % |
| Guld | 8 % |
| Ejendomme fra udviklede markeder | 77 % |
Kilde: Blackrock og Bloomberg
Tallene varierer mellem minus 100 og plus 100 procent. En værdi på minus 100 procent ville betyde, at aktiverne bevæger sig helt modsat hinanden, mens plus 100 procent indikerer, at de udvikler sig fuldstændig identisk. For optimal risikospredning søger man aktiver med lav sammenhæng – ideelt set ønsker man at vinde på nogle investeringer, når andre falder. Dette skaber den stabile, forudsigelig udvikling, som de fleste investorer stræber efter.
Ejendomme og aktier – ikke altid den ideelle kombination
Selvom præcise tal for ejerlejligheder og huse i hovedstadsregionen ikke nemt kan etableres, viser data, at ejendomsinvestering ikke giver særlig effektiv risikospredning i forhold til aktieporteføljer. Med en sammenhæng på hele 77 procent med globale aktier betyder det, at boligmarkedet og aktiemarkedet ofte bevæger sig i samme retning.
De fleste danskere kombinerer faktisk disse to aktivklasser, og jeg hører regelmæssigt fra investorer, der overvejer at købe en bolig eller et fritidshus primært af investeringsmæssige årsager. Det kan jeg sjældent anbefale. En vigtig regel lyder: køb et hus, fordi du ønsker at bo i det; køb et sommerhus, fordi du værdsætter at tilbringe tid dér. Hvis dit formål er at sprede risiko i forhold til dine aktiepositioner, findes langt bedre alternativer.
Amerikanske statsobligationer – en naturlig hedge
En af de mest effektive måder at sprede risico på er at inkludere amerikanske statsobligationer med lang løbetid. Som tabellen viser, har disse obligationer en negativ sammenhæng på minus 20 procent med globale aktier. Dette betyder, at de typisk stiger i værdi, når aktiemarkedet falder – en karakteristisk “safe haven”-effekt. Når aktiemarkeder oplever turbulens, søger investorer sikkerhed i statsobligationer, hvilket driver deres kurs op.
Historisk set ses dette mønster tydeligst i perioden 2000-2003, hvor aktier og lange amerikanske obligationer bevægede sig i modsatte retninger. Til sammenligning har statsobligationer fra udviklingslande en sammenhæng på 58 procent med globale aktier. Dette skyldes, at disse obligationer generelt bærer højere risiko og bliver solgt af investorer i krisetider, når risikoappetittet falder.
Guld – en egen verden, men med begrænsninger
Guld er interessant, fordi det lever sit helt eget liv med blot 8 procents sammenhæng med globale aktier. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er et oplagt valg for private investorer. En fysisk guldklump genererer ikke afkast på sin egen hånd; du profiterer kun, hvis prisen stiger. I praksis ligger fysisk guld ganske enkelt i et depot og samler støv, uden at bidrage til værdiforøgelse gennem drift eller produktivitet.
Aktier derimod repræsenterer medejerskab i virksomheder, der hele tiden arbejder på at skabe værdi ved at sælge produkter og services til globale markeder. Denne indbyggede værdiproduktion gør aktier til en mere dynamisk investeringsform end blot at spekulere i pristigninger på en fysisk råvare.
Praktisk risikospredning gennem ETF’er
Den simpleste og mest omkostningseffektive vej til risikospredning går gennem ETF’er – børshandlede fonde – som du kan købe direkte gennem din netbank. Store udbydere som iShares og Vanguard tilbyder produkter, der dækker de fleste aktivklasser nævnt herover. En ETF fungerer som en investeringsforening, der automatisk spreder din investering på tusinder af obligationer eller aktier på tværs af hele verden.
Du behøver ikke selv at finjustere porteføljer med håndplukket amerikanske statsobligationer. I stedet kan du blot investere i en bred obligations-ETF som for eksempel iShares Citigroup Global Government Bond, som kombinerer lave omkostninger med geografisk og typers diversificering. Denne tilgang giver dig adgang til verdens investeringsmarkeder uden større besvær, omkostninger eller ekspertise – uanset om du opsparer til pension eller investerer gennem et holding.
