Hør her. Jeg vil gerne have dig i tale. Jeg har et problem. Det hænger måske sammen med, at jeg er en gammel rotte. Kvinde. Tidligere medlem af en meget ekstrem feministisk gruppe, som jeg dog forlod, fordi jeg forstod, at som kvinde, er jeg ikke indstillet på at opføre mig som en mand – og jeg værdsætter at blive behandlet som kvinde. Det betyder ikke, at jeg ikke har hår på brystet – sådan i overført betydning. Det har jeg. Og jeg tør godt gå i konflikt. Jeg tør godt stå inde for min mening og mine rettigheder. Og det er her, mit problem opstår: Jeg synes, at der er alt for mange mennesker, der ikke tør stå inde for det, de mener eller tror på. Det er et problem.
Angsten for konflikter
Min teori er, at de af os, som er bange for at komme i konflikt med andre, simpelthen ikke er tilstrækkeligt ærlige over for os selv. Og det er en skam. Hvorfor tør vi ikke længere at være ærlige overfor os selv? Når vi konsekvent trækker os tilbage fra at udtrykke vores meninger, begynder vi at tvivle på dem – selv når de er berettigede. Vi lukker os selv inde i små kasser af usikkerhed.
Hvorfor skal alt pakkes ind i vat og bomuld, så ingen bliver sårede? Nej, jeg taler ikke om at såre andre mennesker – hverken fysisk eller mentalt. Jeg taler om, at vi må lære at håndtere konflikter konstruktivt, når de opstår – og de opstår altid. Vi kan jo ikke undgå at møde hinanden i situationer, hvor vi er uenige. Og når alt bliver pakket ind i lyserødt vat, så gør vi måske mere skade på os selv, på vores relationer og på fællesskabet.
Jeg vil vove at påstå, at det er bedre at være lidt hård i filten og få sagt tingene, som vi mener dem, når vi befinder os i et konflikts minefelt – også selvom vi ikke helt føler os klar. Det sker jo, at vi bliver en del af en konflikt, fordi vi har været for høflige – og måske ikke turde sige vores mening lige ud. Stilhed bliver tolket som enighed. Høflighed bliver tolket som accept. Og så vokser problemet i det skjulte.
Hvad er omkostningen ved at undgå?
Når vi undgår konflikter over længere tid, sker der noget med os selv. Vi bliver mindre ægte i vores relationer. Vi bygger frustration op, dag efter dag. Vi lærer at lyve – ikke kun over for andre, men mod os selv. Og det påvirker vores selvtillid og vores mentale sundhed. Vi mindsker vores egen stemme, så vi til sidst næsten glemmer, hvad vi mener.
Væk fra arbejdspladsen oplever vi ofte, at denne undvigende adfærd følger os hjem. Vi bringer den samme angst ind i vores familieliv, vores venskaber, og alle de relationer, som betyder noget. En konflikt, der ikke løses derhjemme, kan fylde tanker og følelser i ugevis.
Sundt for alle
Derfor tror jeg, at det vil være sundt for alle, der er i daglig kontakt med forskellige mennesker, der hver især har deres egne problemer, at vi får lært lidt mere om konflikthåndtering. Det er nemlig ikke så svært at lære at være i konflikt og at håndtere det på en måde, som er pæn, høflig og ofte også lærerig for begge parter. Et kursus i konflikthåndtering og kommunikation kan gøre underværker.
Hvornår opstår problemet?
Et godt konflikthåndterings-kursus eller træning vil lære os at forstå, hvornår konflikter er under opsejling. Og det kan vi arbejde med – på en konstruktiv måde. Vi får værktøjer til at genkende de tidlige tegn på uenighed, så vi kan møde dem, før de vokser til noget større.
Træningen vil også lære os, hvordan vi får sagt eller skrevet vores mening og standpunkt på en måde, der ikke træder andre mennesker over tæerne. Vi lærer at skelne mellem at være ærlig og at være krænkende. Der er en vigtig forskel. Og vi lærer, at vi har lov til at holde på vores meninger. Vi er ikke nødt til at bøje af hver gang, bare for at undgå uenighed.
Det vigtigste er måske, at vi lærer, at konstruktiv konflikt ikke er det samme som dårlig forhold. Faktisk kan en ærlig samtale, hvor vi mødes med respekt og ærlighed, ofte styrke båndene mellem mennesker. Vi kommer hinanden tættere, fordi vi giver hinanden lov til at være os selv.
Og det mest værdifulde ved et kursus i konflikthåndtering er ikke kun, at vi lærer at håndtere en særlig situation, fx på arbejdspladsen. Vi får værktøjer, som vi også kan bruge i privatlivet, hvor der bestemt også opstår konflikter – og de kan – som bekendt – godt være årsag til spændinger i andre sfærer af vores liv. En konflikt hjemme påvirker vores indsats på arbejdet. En usagt ting over for en ven kan påvirke hele venskabet. Derfor handler konflikthåndtering egentlig om at leve mere ægte, mere tilfreds og mere med integritet – uanset hvor vi er.
